|
|
|
Maya Fridan er bl.a. kendt fra tv-udsendelserne ”Fornemmelse for mord”, ”Den6. sans” og ”Oraklerne”. Hun har arbejdet professionelt med clairvoyance siden 1997 og har sin egen clairvoyanceskole. Maya har en lang faglig og teoretisk baggrund inden for sit fag og arbejder i det daglige med at give personlige clairvoyancer, offentlige optrædener og har sin egen clairvoyanceskole, for dem som ønsker at udvikle allerede iboende evner. Denne aften vil Maya fortælle om sin baggrund og hvordan det er i det daglige at arbejde som clairvoyant med den åndelige verden som sparringspartner. Via arbejdet som clairvoyant opleves det, som at have en anden dimension med ind i tilværelsen, der ellers typisk er meget fokuseret på de mere faktuelle materielle værdier. Hun vil på let og humoristisk vis fortælle om den daglige kontakt mellem os og den åndelige verden – vores usynlige hjælpere. Hvem er det der er omkring os? Hvad vil de os? Hvorfor er de der? Kan/skal vi forholde os aktivt til den side af tilværelsen og i så fald, hvordan? Maya mener, at vi alle kan have gavn af at have denne indfaldsvinkel med i vores hverdag, da den kan bibringe med at give vores tilværelse et dybere perspektiv, forståelse og glæde over at være til. En bevidsthed der også kan bane vej til at få en finere udviklet intuition.
|
|
Sidst opdateret maj 2012 |